<h1></h1>

Kandidatpræsentation:

Børn og unge:

Jeg vil arbejde for, at alle børn og unge får en tryg opvækst og gode muligheder – med tidlig indsats.

Flere unge kæmper med mistrivsel og stress. Vi skal styrke den tidlige indsats, sikre adgang til rådgivning og psykologhjælp – og skabe et skolemiljø, hvor det er okay at tale om det, der er svært.

Folkeskolen og daginstitutioner: Jeg vil arbejde for, at folkeskolen skal styrkes, flere uddannede lærere og pædagoger samt mere fokus på trivsel, praktisk læring og støtte til elever med særlige behov. Jeg vil arbejde for normeringer, hvor pædagogerne får tid til nærvær, udvikling og tryghed for det enkelte barn.

Børn skal have plads til leg, fordybelse og bevægelse – både ude og inde

Ældre:

Jeg vil arbejde for mindre bureaukrati, mere menneskelighed, nærende og velsmagende mad hver dag, fællesspisning og måltider med liv og samvær. Kendte ansigter og tid til omsorg skaber tryghed

Boliger:

1. Vi har brug for flere betalelige boliger, så unge, familier og ældre kan blive boende i byen. Jeg vil arbejde for, at en større del af nye byggerier reserveres til almene boliger, der sikrer mangfoldige kvarterer.

2. Vi mangler familieegnede boliger med rimelige huslejer. Jeg vil arbejde for, at der stilles krav til udviklere om at bygge større lejligheder, så børnefamilier kan blive boende i lokalområdet. 3.Vi skal sikre flere tilgængelige og billige boliger til ældre, så man kan blive boende i sit lokalområde, selv når behovene ændrer sig.

Om mig

Mit navn er Jesper Stegler. Jeg er 48 år, gift og har to børn.

Jeg bor i Brøndbyvester, hvor jeg hver dag oplever, hvor meget stærke fællesskaber betyder – både i daginstitutionerne, skolerne, boligområderne og for vores ældre borgere.

Jeg stiller op for Socialdemokratiet, fordi jeg tror på, at vi kun kan skabe forandring, hvis vi gør det sammen.

Vores by har et stærkt fællesskab og store muligheder – men også udfordringer, vi skal tage alvorligt. Det kræver politikere, der er tæt på borgerne, som lytter og handler. Det er netop sådan, jeg ønsker at arbejde

Mine nuværende tillidshverv:
Formand for Socialdemokratiet i Brøndbyvester

Medlem af:
Skolebestyrelsen på Brøndbyvester Skole
Afdelingsbestyrelsen i Kirkebjerg afd.
Organisationsbestyrelsen i Brøndby Boligselskab